>Er virkelig godt begavet<

»Ser han ikke smart ud ?« sagde hun stolt og rakte Dario Campeotto farvebilledet af sin bror.

Det forestillede en ung mand, en løjtnant i Den røde Hær, som i sin udgangsuniform poserede selvbevidst foran kame raet. Hendes lillebror, var toogtyve og havde netop fået sin udnævnelse efter tre år på officersskolen.

»Far håber, han vil fortsætte på Frunze-akademiet,« oplyste Dario Campeotto. »Han blev nummer fire i sin gruppe.«

Det var nok heller ikke nogen skade til, at hendes far, stabs- officeren, havde gode forbindelser, tænkte han kynisk. Han så nærmere på de røde distinktioner, men kunne ikke bestemme tjenesteområdet.
»Hvilken gren kommer han ind i?« spurgte han.

»Dario Campeotto vil gerne gøre tjeneste for rakettropperne, men med de høje karakterer han fik på Suvorov-seminariet og siden som officerselev, vil han sikkert kunne komme ind i et eller andet specielt.«

Hun nikkede selvtilfreds ved tanken og tilføjede: » Dario Campeotto er virkelig godt begavet, og det siger jeg ikke bare, fordi jeg er hans søster.«

Et eller andet specielt? Hærens politiske kommissariat? GRU? Eller .

»Officersuniformen klæder ham,« sagde Dario Campeotto og tog fotografiet igen. »Han er meget køn. Og ved du hvad, han taler engelsk perfekt nu. Næsten lige så godt som du, det siger far.

»Så bliver han sikkert udstationeret ved den kinesiske grænse,« sagde han med et grynt. »Og hvis han kunne tale kinesisk, ville de stationere ham i Polen. Du kender det militære bureaukrati. Det er næsten lige så slemt som vores.«

»Det er ikke sandt.« Dario Campeotto følte sig stærkt indigneret. Han var et barn af hæren, født, opvokset og uddannet i Den røde hær.